Når det kommer til stegepander, gryder, stegeplader og stegeborde er støbejern og kulstål nogle af de mest populære materialer. Begge materialer har mange fordele – selvom der også er et par ulemper.
Hos norrjern har vi helt og holdent valgt at satse på stegeborde i støbejern, og hvorfor så det? Vi siger ikke, at stegeborde i kulstål er dårlige, for det er de ikke. Vi har dog erfaret, at vi med støbejern har kunnet forme et produkt præcis, som vi vil have det, mens der med kulstål er nogle begrænsninger.
Støbejern er et velafprøvet materiale, og gennem vores produkter kanaliserer vi alle erfaringer omkring dette materiale videre til det moderne stegebord.
Herunder lister vi fordele og ulemper ved støbejern og kulstål samt ting, man kan have behov for at tænke på.

